Den vildeste form for branding

I mens jeg går hjemad en aften igennem det oplyste og feststemt tivoli slår det mig at julemanden har den vildeste form for branding. Tænk at folk køber en gave og giver den til en de holder af for dernæst at give hele æren for både gaven og leveringen til julemande som jo ret beset ikke har givet en krone -eller løftet en finger for projektet, men som hvis planen ellers lykkes bliver eksponent for al den kærlighed og goodwill som gaven afstedkommer. Det er jo vanvittigt! Hvilke andre instanser kan notere sig et sådant korps af frivillige pr. medarbejdere som ikke alene lægger deres kræfter men end også deres egne penge i sagen. Der er altså købt og betalt enorme resurser for mit omdømme når jeg træder ind i den rolle. Julemanden har store veksler at trække på og det er også derfor at der ikke skal så maget til for at være "verdens rarest mand" i den rolle. Hans "flinkehed" er så at sige købt og betalt på forhånde. Og det er nok også der man ikke skal lade det stige sig til hovedet det er jo ret beset ikke mig, Mikkel de elsker, men det omdømme som er bygget op omkring julemanden med både flid og penge igennem lang tid og det ved jeg også udemærket godt. Det er nu en maget speciel form for branding som bliver julemanden til dels.