Beskrivelse:

Sagen er at jeg er julemand inde i Tivoli og at dette har givet mig så mange oplevelser og overvejelser at jeg har haft lyst til at skrive om dem.

tirsdag den 29. december 2009

Blev genkendt

Så er vi imellem jul og nytår. Jeg har sidst arbejdsdag i dag. Lidt vemodigt. Nå men dette optrin foregik før jul.
Det var lige aftenen efter den der skønne aften hvor jeg arbejdede en time over uden at opdage det. Det var en aften som mindede lidt om med ikke så meget kø og nogle grupper af unge mennesker som kom op og snakkede. Der var vel en halv time til lukkedtid eller sådan da den her gruppe på syv kom op seks piger og en dreng. Det var lidt inde i ungdomsteater og castings og den slags. De kendte hinanden fra en sommerleje på en og anden ø et og andet sted hvor de hvert år tog hen med forældre og de unge lavede så en lille teater forestilling. Hvor gamle har de været? 13 -14 år måske. Veldig søde og det var sådan en tur hvor vi bare blev ved med at hyggesnakke og pjatte ligesom den anden dag og de ville have alt muligt at hvide som jeg så undslog. Jeg synes ikke det holder at fortælle mit rigtige navn når jeg er julemand og hvor jeg bor etc. i virkeligheden selvom vi jo alle godt ved at det er noget vi leger. Fyren sidder ved siden af mig i Kanen og pludselig siger han "hææææj.. var du med i talent 09" jeg udbryder med det samme "ja det var jeg" for når han kan opdage det så må han altså have den kredit at jeg er ærlig i mit svar. Vildt... Han havde siddet og syntes at der var et og andet bekendt ved mit ansigt der var vel gået 25 min eller sådan og pludseligt havde den været der. Han havde selv tænkt på at tage med til talent 09, men ikke fået taget sig sammen han lavede sådan noget "human beatbox" sammen med en ven. De havde en facebook page sagde han. Jeg prøvede siden at finde den side på facebook men det lykkedes altså ikke.


Facebook page
Billedserie

søndag den 20. december 2009

Lidt sne i tivoli

Det er somregel svært at lave disse aftenstemningsbilleder i tivoli fordi alt det fine lys bliver så mærkelig på billederne. Nu kom jeg lige der ved 16 tiden for at møde på aftenvagt og der var faldet sne så der var lidt mere lys så lyset fra lamperne ikke stod så kontrastfyldt og det blev ret godt.









Foto af Allan


Politikken laved i et interview med Allan og til dette interview et helsides foto som jeg synes er et usædvanligt smuk julemands foto som jeg affotograferede fra avisen med min mobil og bringer her

fredag den 18. december 2009

Hvad ønsker julemanden sig?

Hvad ønsker julemanden sig? jeg ved jeg skal have udtænkt et ønske. Ellers kommer jeg til at side og rode efter noget i real-tid og finde på mærkelige ting. For der er helt sikkert nogle som vil spørger om det. Ikke ofte men fra tid til anden. Jeg ønsker mig personlig mange ting men de duer ikke som julemandsønsker. Noglegang er der noget af min scene udstur som er i stykke og så ønsker jeg noget nyt. En ny diamant, en ny kurv. Etc. Så kom jeg på en god ide som både jeg selv og julemanden kunne være enige om. "Jeg ønsker mig at isen på nord og sydpolen holder op med at smælte". Nå men så her den anden dag høret jeg så om et legetøj som jeg rentfaktis synes kunne være fedt at have. Ja det var altså en barn der øsnkede sig sådan en ting og var god til at forklare om hvordan den den virkede så god at jeg tænkte "sådan et kunne jeg da også godt tænke mig". Et lyssvær fra (starwars universet) som kunne foldes ud ligesom en gammeldagsteleskob antænde (teleskob) så man altså kunne få den her ægte starwars effek at sværet bare er et lille håndtag og så når man skal bruge det så trykke man på en knap og så foldes det ud. Sådan et synes jeg faktis det kunne være cool at have og jeg synes det er et vildt sjovt julemands ønske så nu har jeg sagt det et par gange. Det folk bliver meget overraskede. Der var en flok unge piger som syntes det var seriøst sjovt og grinde længe.

Facebook page
Billedserie

torsdag den 17. december 2009

Se hvad jeg fandt på youtube

Nææ se hvad jeg fandt på youtube. Et par unge mennesker som lige er oppe en tur hos julemanden til en lille sludder. Lydkvaliteten er ringe men det den unge mang siger er at han godt kunne tænke sig noget selenium som skulle være et grundstof som kunne eksploderer når det blev dumpet i vand. Her ser i julemanden i den her lidt ironiske dobbeltrolle som jeg tit har talt om.

Julemanden i tivoli på youtube

mandag den 14. december 2009

Den vildeste form for branding

I mens jeg går hjemad en aften igennem det oplyste og feststemt tivoli slår det mig at julemanden har den vildeste form for branding. Tænk at folk køber en gave og giver den til en de holder af for dernæst at give hele æren for både gaven og leveringen til julemande som jo ret beset ikke har givet en krone -eller løftet en finger for projektet, men som hvis planen ellers lykkes bliver eksponent for al den kærlighed og goodwill som gaven afstedkommer. Det er jo vanvittigt! Hvilke andre instanser kan notere sig et sådant korps af frivillige pr. medarbejdere som ikke alene lægger deres kræfter men end også deres egne penge i sagen. Der er altså købt og betalt enorme resurser for mit omdømme når jeg træder ind i den rolle. Julemanden har store veksler at trække på og det er også derfor at der ikke skal så maget til for at være "verdens rarest mand" i den rolle. Hans "flinkehed" er så at sige købt og betalt på forhånde. Og det er nok også der man ikke skal lade det stige sig til hovedet det er jo ret beset ikke mig, Mikkel de elsker, men det omdømme som er bygget op omkring julemanden med både flid og penge igennem lang tid og det ved jeg også udemærket godt. Det er nu en maget speciel form for branding som bliver julemanden til dels.

søndag den 13. december 2009

Damen som kunne gætte folks alder

En aften kom der to midaldrende kvinder og en mand op. Kvinderne var særlige ide at de havde et simili diamant diadem i håret som egentligt så ret flot ud. Det var en aften hvor der var tid og vi kunne tale sammen. Den ene af kvinderne blev med at kikke på mig og så ting som "hhmmm... du er ikke så gammel" "lad mig nu se" ol. Så sagde hun. "Du er 37 og du vejer 87 kg og de bruger 43 i sko". Det synes jeg var meget godt gået. Eftersom jeg jo er ret voldsomt klædt ud og det er meget lidt af mig som egentligt stikker ud af udklædningen. Sandhede er nok at jeg er 40 år og vejer omkring 80 og bruger 42/43 i sko. Jeg var lidt fornærmet over min anslåede kampvægt på 87 kilo hvilket jeg sagde til hende og hun rettede så ind til 79 kg. Jeg syne det var sjovt og jeg gik med dem hen til der hvor billedet skal ekspederes og spurgte hende lidt til hvorfor hun gik op i det og hvorfor hun var god til det. Hun fortalte så at hende far havde været hostler som havde tjent sit levebrød ved blandt andet at lave vædemål med folk om hvor vidt han kunne gætte deres alder inden for en margen på 2 år. Han havde så lært hende hvad man skulle kikke på. Hænderne var det bedst at studere fortalte hun. Hvor gammel ser persones hender ud. Halsen var også et sted at kikke. Hun holdt så sine håndrykke op for mig og viste mig sin hals og bad mig prøve at gætte. Jeg gættede på 50 hvilket var helt korrekt Jeg ville dog hvis jeg udelukkende havde set hendes hals og hænder have sat hende meget lavere måske 43 år. Det var den sociale kontekst, hendes to ledsagere som så lidt ældre ud som fik mig til at justere opad og altså ramme det rigtige antal år. Siden gættede jeg den anden kvinde til 55 år hvilket hun blev lidt fornærmet over for hun var jo kun 53. Det var jo også meget godt gætte fra min side, men de var jo helder ikke klædt ud som jeg er.

Tidligere julemandsblogindlæg

En ganske vidunderlig ekstra time

Jeg har i dag arbejdet en time over uden at ane det. Når jeg sidder som julemand aner jeg tit ikke hvad klokken er. Jeg har jo ikke noget ur jeg kan kikke på. Ind imellem hører man rådhus uret, men det kan jeg altså ikke have i min bevisthed. Fotografen pleje at holde styr på det, men den fotograf som var på her i aftes havde åbenbar ikke styr på det. Tivoli lukker først 24 sådan en fredag men jeg har fri 22. Men det opdagede jeg altså først kl 23. Og det gør ikke noget. Jeg vil ikke have været den time foruden. Det var en ganske forunderlig time. Det var en lidt stille aften af en fredag i december at være hvilket nok skyldes at klima topmødet gav en masse aktiviteter i byen og der var måske også lidt frygt for ballade med varslede ballade-demonstrationer. Og så sent på aftenen er der ikke flere børn tilbage der er det altså voksne eller unge. Jeg havde tre hold af tøser oppe i kanen i løbet af den sidste halvande times tid som hver i sær havde den her indstilling at "det her er da hyggeligt sted at være vi bliver da siddende" og så blev de bare i kanen og eftersom der ikke var nogen desideret kø kunne vi bare blive siddende og snakke og hygge eller grin 15 - 20 minutter indtil der så havde dannet sig en lille kø og vi måtte skifte. Særlig det sidste hold piger; 5 piger fra Smørum i 17 - 18 års alderen var en grine omgang. Det var fem piger og de havde alle god humor og så var der en af dem som var desideret sjov både med god timing og sjove indfald så jeg rigtigt fik ilt i lingerne af at grine. Og så sang de i kort:

I don't want a lot for Christmas
There is just one thing I need
I don't care about the presents
Underneath the Christmas tree
I just want you for my own
More than you could ever know
Make my wish come true...
All I want for Christmas is
You... yea yea

Og det lød faktisk ok :-)

Jeg mener tænk om jeg nu var gået til tiden og så havde gået med nogen ud i byen for at have lidt sjov. Bare rent teoretisk. Det var ja aldrig blevet bare halt så sjovt. Her skete jo alt det man drømme om af sådan en bytur. Møde en masse nye mennesker og endda en masse søde piger. Falde godt i snak, have en følelse af at være midtpunkt, grine, lege med sin identitet/være klædt ud det er jo alt hvad men går i byen eller til fest i håb om at opleve som jeg fik her. Fest og guderne skal vide at jeg sanger det og fontæner det for der er ikke været meget fest over de sidste måneder af mit liv. De har været fulde af bekymringer og problemer. Så altså som vi sidder der spørger jeg så en af pigerne om den er ved at være 22 for kl 22 har jeg fri. Pigerne griner af mig for den er 23. Jeg har haft det så sjovt at jeg slet ikke har følt at klokken var blevet så mange. Så siger jeg farvel til de sjovt tøser og tøffer jeg ned i mit omklædningrum i opløftet stemning

Info:
Facebook page på: http://www.facebook.com/pages/Kanenyt/223392995259 Der er en billedserie på: http://www.mimoart.ooz.dk/jul2/thompsa.htm
Eldre blog: http://users.smartgb.com/g/g.php?a=s&i=g18-06347-dd

Bakugan

Hvad siger du lille ven? "bauga", "bagugangs", "gagugangs". "En kugle og når man kaster den folder den sig ud til en lille figur" eller måske "et lille monster". De dukker op hele tiden altså i børns ønsker. Jeg må ned og finde dem i mit katalog eller på nettet. (min lille eee pc står altid åben nede i kælderen, men hvordan mon det staves. Jeg bladre igennem lejtøjs kataloget, men finder ikke lige en kugle som bliver til en figur. Så googl'er jeg, men hvordan staves det. Så spørger jeg et hold hvor forældrene er med hvordan det staves og til sidst finder jeg dem i lejetøjs kataloget bare ved at kikke i indholdsfortegnelsen i starten (BR bladet side 44 -45) ahh det er lidt ligesom de her "Beyblade" som var da Oliver gik i børnehave en lille ting som kan snurrer ved at man trække er en plastik strimmel ud. Og om dette simple legetøj er de så bygget et helt spil og et helt univers. Det er så sådan nogle af de her japansk udesende smart figurer som tegner bakugans universet. Men det var altså sådan med de her Bakugans. En lille kugle som man kan kast og når den lander på jorden foler den sig ud som et ligge monster og de er altså store i år som julegave ønske fra drenge fra ca 4 til 7 år stærk forfulgt af noget som hedder Gormiti og Ben10 og Lego Star Wars, og Lego Power Miners. Sjovt nok er der næsten ingen som ønsker sig Bratz i år (den her dukke med det store hoved), imens barbie stadig er stor. Nå men det var bakugans som så mange små drenge ønsker sig.

Info:
Facebook page på:http://www.facebook.com/pages/Kanenyt/223392... Der er en billedserie på:http://www.mimoart.ooz.dk/jul2/thompsa.htm
Tidligere indlæg ligger på:http://users.smartgb.com/g/g.php?a=s&i=g18-06347-dd

The riturn of the lavalampe

Jeg har da i år fået en hel det ønsker på lavalamper fra børn. Er vi måske på vej ind i en genkomst af lavalampen?

Ville blive hos julemanden

Det sker en sjælden gang at nogen ikke vil ud af kanen igen. Oftest er de så psykisk udviklings hæmmede, men som sagt sker det kun sjældent Man i dag skete det og det var meget sjovt og markant. Det var en af de her formiddage med en jævn strøm af børn. Det var to mødre som var veninder og så deres to drenge på samme alder. Den ene af disse drenge så nordafrikansk ud med et smalt mørkt ansigt og små krøller (hvilket var lidt mærkeligt for moderen så pakistansk eller indisk ud) han var i hvertilfælde sød og han kikkede heletiden på mig med sine store, mørke, brune øjne og havde tusinde spørgsmål. Da de skulle gå blev han sidden og de andre kaldet på ham. Men han skulle ikke med. Så sagde moren. "Kan du sige farvel til julemanden?" "farvel mor" sagde han i stedet og blev siddende Til sidst måtte moreren bære ham ude imens han skreg og sparkede. Jeg skal lige til en retfærdighed sige at moreren virkede sød og taklede situationen med smil og tålmodigehed. Man han var åbenbart bare ret vild med julemanden.

Info:
Facebook page på: http://www.facebook.com/pages/Kanenyt/223392995259 Der er en billedserie på: http://www.mimoart.ooz.dk/jul2/thompsa.htm

Der Nikolaus hat Pause

"Der Nikolaus hat Pause" sagde den flotte sortklædte til sin lille sortklædte søn i det øjeblik jeg svingede forbi dem ved indgangen. De stod og kikkede og jeg var på vej ned til pause.

Info:
Facebook page på: http://www.facebook.com/pages/Kanenyt/223392995259 Der er en billedserie på: http://www.mimoart.ooz.dk/jul2/thompsa.htm

Skal skal ikke censurerer

Jeg har besluttet at censurerer mig selv lidt denne gang. For det først har jeg givet blog adressen til min chef og så må jeg jo have en bevidsthed overfor hvad det er jeg har skrevet under på omkring fortrolige oplysninger. Det andet er omkring en oplevelse jeg havde. Den som har fulgt denne blog eller den som læser lidt tilbage kan huske at jeg sidste år fortalte om de "vilde teenagere" som kom med "chokernede" gave ønsker. I år havde jeg sådan et hold tøser oppe og da det denne gang var lige et skridt videre end de situationer jeg havde sidste år (ja ja den gik altså ikke ud over det rent dialogiske). Det var naturligvis en fascinerende oplevelse så så snart jeg kom ned i omklædningsrummet hvor min lille eee pc oftest står tændt måtte jeg til tasterne og skrive situationen ned. However den historie har bare lige en vinkel/en tone som får den til at stikker lidt ud over det joviale univers som denne julemands blog heletiden har holdt sig nogenlunde indenfor. Derfor har jeg besluttet at den ikke skal med her. Hvis nogen meget gerne vil havde den tilsendt som e-maile så sig bare til.

Info:
Facebook page på: http://www.facebook.com/pages/Kanenyt/223392995259 Der er en billedserie på: http://www.mimoart.ooz.dk/jul2/thompsa.htm

Den første dag

Det er den først dag og der er så meget der er anderledes og skal genopfriskes tingene står anderledes og det er ikke længere bamser vi deler ud men slik fra Haribo alligevel er det som står klares en pige som kom op alene. Hun var sådan en almindelig pige men hun skildte sig en lille smugle ud fra normen ide hun var lidt ældre end de børn jeg plejer at have oppe. Hun var vel elve eller tolv. Piger på 11 - 13 år plejer at komme i små flokke og være meget pjattede og sjove. Der kan også være nogle som på forskelligevis er lidt mere naive eller barnlige end gennemsnittet på den alder fordi de er psykisk udviklingshæmmede eller ADHD eller hvad det nu hedder alt sammen. Men hende her virkede nu ret normalt så jeg tænkte at vi måske var over i den her lidt ironiske dobbeltspils rolle som jeg så ofte før har været inde på i denne blog. Og som jeg sider der og snakker kører mine forskellige julemands rutiner kikker jeg lidt på hende og det begynder at gå op for mig at hun er helt oprigtig at hun ikke er naiv eller bagud. At hun ikke er ironisk, men at hun simpelthen er gået her op fordi hun vil det. Fordi hun synes at julemanden er en dejlig person som hun gerne vil tale med og at dette for hende er et betydningsfuld øjeblik ligesom julaften er for mange. Efterhånden som det går op for mig bliver jeg sådan lidt "tænksom" inden i. Jeg får et kram af pigen og hun går og vender sig om og vinker meget inderligt. Og jeg tænker "det var jo et menneske og et betydningsfuld øjeblik og jeg er bare ude på mit forholdsvist sjove arbejde en stille aften i november".

Info:
Facebook page på: http://www.facebook.com/pages/Kanenyt/223392995259 Der er en billedserie på: http://www.mimoart.ooz.dk/jul2/thompsa.htm