En fantastisk aften

Fem sæsoner har jeg været Julemand i Tivoli nu. Jeg ved godt hvilken god oplevelse der kan ligge og gemme sig i løbet af sådan en jul-i-tivoli-sæson. En god oplevelse jeg går og lurer på og håber på. Jeg håber på at få "En fantastisk aften". Hvert år her der været mindst en eller to "fantastiske aftner". Jeg har også været julemand i Tivoli længe nok til at kunne sige lidt om hvilke forudsætninger som giver gode muligheder for "fantastisk aften". Der skal være tid. Tid til dem som besøger mig i kanen. Nogle "huller i køen" så folk ikke står på nakken af hinanden, så jeg kan slappe af. Derfor er chancerne for en fantastik aften bedst i november før der er kommet alt for mange besøgende i haven. En hverdags aften i november. Overordnet set fungere det sådan at der kommer nogle interessante, vidunderlige mennesker på besøg i kanen. Nogle ting lykkes særlig godt eller på en eller elegant eller sjov måde. Nogle bliver glad eller berørte og så bliver jeg lidt høj og når de næste kommer er jeg lige takken dristigere eller gladere og mere "på" eller mere afslappet og så har vi også en fest og så bygger det op til en slags rus. Sådan en aften havde jeg også i denne sæson. Ikke en af de allermest fantastiske, men alligevel fantastisk nok til at gå ind i kategorien "en fantastisk aften".
Den fantastiske aften blev kickstartet af vampyrfamilien. Det var en stor familie mor, far, voksne børn og deres kærester og så et enkelt barnebarn. Det var en meget special familie, med nogle markante og fællestræk. Karismatiske mørkebrune næsten sort øjne. Sort tøj som for de flestes vedkommende bestående af  sorte jeans og en blank sort dynejakke. Kvinderne som der i øvrigt var flest af var smykke, blege og en smule vampede i makeup og stil. Straks da de nærmede sig tænkte jeg. "De kunne være vampyrfamilien fra Twilight serien (Cullen Klanen). Hvad nu hvis der findes en nøjagtig pendant til Cullen Klan ude i den virkelige verden og det er den jeg har fået besøg af i min kane i dag? Det passede bare så godt at jeg begyndte at smile og havde den største lyst til straks at råbe "er i vampyre?", men det turde jeg ikke. Det kan godt være at nogen ville finde det lidt fornærmende at blive sammenlignet med en vampyr eller få at vide at de ligner en. Men ideen om at de var vampyrer alle sammen havde bidt sig fast i min bevidsthed og den blev kun bestyrket af de næste ting som skete. Moderen i familien så påfaldende ung ud i forhold til at hun måtte være mormor. Samtidig var hun påfaldende dominerende og det var lige så besynderligt og påfaldende at de ørige medlemmer af familien så ud til helt at accepterer hendes dominans selvom de ellers så ud til at være stærke personligheder hver i sær. Hun.. altså moderen havde (naturligvis) sort hår og var klippet korthåret lige som Alice Cullen fra Twilight serien eller som Liza Minelli i Cabaret, og hun bare også samme type makeup som Liza Minelli i Cabaret. Hun førte hele tiden ordet. Hun var sjofel og refererede hele tiden til noget seksuelt i en eller anden form. F. eks. spurgt hun gentagende gange hvad julemanden havde inde under kostumet og om jeg ville tage det af. Om kurven som indeholder godter jeg kan give til børnene indeholdt kondomer osv. Da hun var så ublu og pågående kunne jeg godt se at der ikke var nogen grund til at holde mig tilbage med det spørgsmål som trængte sig på hos mig, nemlig "Er i vampyrer?". Reaktionen på det spørgsmål gjorde indtryk på mig og bekræftede yderligger at min teori. For et øjeblik blev alle helt stille. Man kunne tydelig se i blikkene at jeg havde ramt lige midt ned i familiehemmeligheden. Et øjeblik forstummede hele den nonchalante, kølige og ironiske småsnakken og alle blev stille. Kun et øjeblik så kunne jeg se at de kom tilbage på banen igen. De havde fundet benene og rystet forskrækkelsen af sig og moderen grinede "nå du mener ligesom The Addams Family hi hi". "Fin undvige manøre helt sikker.." tænkte jeg før jeg vedblev: "Nej ligesom Cullen klanen i Twilight serien. Precist som dem. I lever som del af samfundet lader som om i er almindelig, men i virkeligeden har i levet som vampyre i mange hundrede år. De unge mennesker har gået i gymnasiet 17 - 18 gange fordi de hele tiden bliver ved med at "være" i den gymnasiesøgende alder. I har en ekstrem lav kropstemperatur, i sover næsten ikke om natten, i har overnaturlige kræfter og i er tæmmeligt tændt på alt hvad der har med blod at gøre." "ja ja og ha ha" svarede de. De så lidt beklemte ud ved at jeg på den måde flash'ede deres hemmelige identitet, men de havde fundet fodfæstet og en strategi og de lod som om..  "når.. ja det er vel nok sjovt det du siger". Da jeg spurgte hvad de ønskede sig svarede moderen igen på alles vegne uden at en eneste protesterede. "Vi ønsker os penge alle sammen" "Ja den er god med jer" tænkte jeg straks. "Den eneste grund til at i alle er så enige om at ønske jer penge er at i alle er enige om at ønske jer blod og om at penge er en udmærket substitution når i nu i sagens natur ikke kan sige det som det er." ja det var altså noget jeg tænkte ikke noget jeg sagde højt. "Og hvorfor er hun så vild med at hive tøjet af mig.. naturligvis fordi hun ikke tænker på andet en at sætte hugtænderne i mig." Kombinationen af Twilight universet og denne families udseende og adfærd kastede så mange fantastiks og morsomme billeder af sig at jeg blev helt opløftet. Det hele passede så sublimt at jeg boblede over af fryd og latter indeni da jeg omsider tog afsked med dem. Dette scenarie afløstes af et komplet scene skift. To meget smykke asiatiske piger i 4 - 6 års alderen besøger mig. Søskende med langt blank kulsort hår og smukke levende øjne. Jeg var helt opslugt af deres ynde og sarthed, deres tillidsfuldhed, deres fine træk, de ting de fortalte om og deres åbenbare glæde ved julemanden. Efter dem kommer to store piger 16 - 17 eller måske 18 årige. Hellerup-stil med lækkert klassisk tøj og langt blødt og blankt udslået-shampoo-reklame-hår. Det ser ud til at de i forvejen har valgt at gøre noget som de selv synes er en lille smule skævt og sjovt ved at de som er næsten voksne går op og besøger julemanden. I må forstå at jeg på det tidspunk er lidt beruset og opløftet af de to foregående sjove og intense oplevelser så min fantasi og mine skøre indfald kommer hurtigere end sædvanlig og jeg har mere mod til bare at gøre og sige hvad der falder mig ind end ellers. Det lykkes mig fra første færd fuldstændig at twiste derres i forvejen lettere twistede forventninger til situationen. Hver eneste af de ting jeg spørger dem og hvert eneste svar jeg giver dem når de spørger mig om noget for en vinkel som de ikke lige har regnet med og så begynder de at grine. Særlig den ene af dem griner helt ustandseligt imens vi sidder i kanen. Imens vi forsøger at tage billeder og imens jeg forøger at finde ud af hvad de har ønsket sig osv. Ind til de begge tumler grinende ud af kanen. Og jeg sidder grinende tilbage. Husker ikke hvad der så sker men til slut da jeg skal til at gå ned til pause kommer så hele det her presse hold med Bobo Stewert fra Twilight filmen som jeg har skrevet lidt om i et tidligere indlæg her på bloggen. Han er i Danmark for at promoverer filmen i forbindelse med biografpremieren på den seneste episode i serien. Han har være i go' aften Danmark TV2 som holder til inde i Tivoli og nu skal han så med presseholdet en tur forbi julemanden og have et billed. På kongelig vis pointeres vampyrtemat som kickstartede denne fantastiske aften og jeg er oppe i det høje fest gear.
Da jeg har fået fri efter denne aften og er kommet ned i mit omklædningsrum går jeg lidt rundt dernede som et hæst som skal "skridte af" efter en vild gallop. Og jeg tænker "hold da op hvor er jeg privilegeret... Hvor er jeg heldig... Tænk at jeg er havnet i sådan et fantastisk job med sådan nogle fantastiske oplevelser?"