Beskrivelse:

Sagen er at jeg er julemand inde i Tivoli og at dette har givet mig så mange oplevelser og overvejelser at jeg har haft lyst til at skrive om dem.

tirsdag den 13. december 2011

En enkelt lille kanevits

(¨*•.¸('º•.¸(¨*•.¸ ¸.•*¨)¸.•º')¸.•*¨)
(¸.•¨* (¸.•º(¸.•¨* *¨•.¸)º•.¸)*¨•.. )


En sød lille lyshåret ca. 4 årig pige var oppe og sad over for mig i kanen. Jeg synes vi har god kontakt og vi får snakket om hendes gaveønsker og hvad hun har lavet idag osv. Da vi er ved at slutte af hopper hun ned fra sit sæde og stopper op lige foran mig, lægger hånden på mit knæ og lader sine små fingre kærtegne en af de hvide "blomsterblade" på min lange blå Fader Frost-jakke. Så siger hun: "Det er en fin kjole du har... Er du en pige eller en dreng?"
(¨*•.¸('º•.¸(¨*•.¸ ¸.•*¨)¸.•º')¸.•*¨)
(¸.•¨* (¸.•º(¸.•¨* *¨•.¸)º•.¸)*¨•.. )

Ingen kommentarer:

Send en kommentar