Beskrivelse:

Sagen er at jeg er julemand inde i Tivoli og at dette har givet mig så mange oplevelser og overvejelser at jeg har haft lyst til at skrive om dem.

torsdag den 17. november 2011

Besøg af BooBoo Stewart alias Seth Clearwater fra Twilight filmene

Aaaaaaaaaaahh jeg er blevet fotograferet sammen med en af twilight stjernerne..
Jeg har siddet og talt med det første dusin piger som bare ønskede sig så inderligt at møde Taylor Lautner eller Robert Pattinson. Jeg var da lige i humør til at skrige da der pludselig kom en stjernerne fra filmen op til mig sådan virkeligt. Det gjorde jeg så ikke.

BooBoo Stewart hedder han og han spiller en karakter som hedder Seth Clearwater i filmene. Han var i Danmark for at promovere filmen op til premieren i dag og så var han med hele det veltrimmede pressehold i Tivoli og hos Fader Frost.

Han var ret sød, men mere usikker end jeg havde regnet med. Han fulgte sin dreje bog og jeg forsøgte at lave noget sjov og snakke lidt med ham og det gjorde ham lidt usikker og han kikkede heletiden ud på holdet for at finde ud af hvad de ville have ham til at gøre. Men jeg tror nu alligevel det lykkedes mig meget godt situationen tage i betragtning. Og jeg kan godt forstå han var lidt usikker. Sikke et cirkus der er omkring de film og de drenge -eller særligt drengen har jeg indtryk af. Det var sjovt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar