Fortrylled fortrolighed

Lad mig låne to statments. Den først fra min ven Kat. Den hedder "Hvor er jeg dog et privilegeret menneske". Og med den vil jeg sige hvor er jeg dog et privilegeret menneske at få adgang til disse oplevelser. Det anden statment jeg vil låne er fra P2 radio programmet Kosmo. De skriver altid i deres nyheds mail på facebook "hvis ikke Kosmo, hvor så?" og med den vil jeg naturligvis sige  "hvis ikke i julemandens kane på scenen i Tivoli, hvor så". Som sidste år handler mit først julemandsblogindlæg om oplevelser på den første egentlige åbningsdag i Jul i Tivoli (I år fredag d. 12. 11. 2010). Og som sidste år er det et indlæg af den mere inderlige stemningsbeskrivende type.

En ung kvinde kommer alene ud af den lille kø til julemanden. Imens hun går hen imod mig har jeg svært ved at placere om hun er tenager eller - en voksen kvinde. Hun starter allerede på vej hen imod mig med at spørge "Er jeg det største barn du har fået besøg af?" Jeg svarer at jeg har mange oppe hos mig som er langt ældre end hende. Hun er nu kommet op og har sat sig ved siden af mig i kanen. Jeg ser at hun er meget smuk. Jeg har stadig svært ved at placere hende aldersmæssigt hun kan være alt fra 17 til 26. Der er virkelig noget alfeagtigt over hende noget fortrylende og sanseligt. Hendes hår er rødt på en måde som ikke findes naturlig. Knald rødt med et strejf over imod lilla. Det er langt og stort pga. stor krøller og hun har en lille ring i næsen. Og hun er iført en hvid ægte pels. At den er en "ægte pels" ved jeg kun fordi vi undervejs af en eller anden grund kommer til at snakke om det. Hun fortsætter dialogen ved at sige "når ja men så det største barn som mener det ægte" jeg spørger om hun da mener det ægte. "Ja måske... ikke sådan, det er mere... det erindre mig om da jeg var barn og det var helt ægte". Det for mig til at tænke på sidste års oplevelse med den stor pige hvor jeg troede det hele var sjov og ironi, men undervejs gik det op for mig at hun mente det helt alvorlig. Det fortæller jeg om. Jeg en let og ubesværet fortrolighed imellem os. Jeg synes at pige ved min side minder en fe med sit stor krøllede unaturligt røde hår og sine smukke fine træk. Her sidder vi to eventyrvæsner, en fe og en julemand og taler fortroligt sammen. En fortrolighed af den slags som kan opstå imellem to væsner som pludselig genkender hinanden i deres "out of this world" eksistens. Her er magi luften. Efter nogle minutter afsluttes vores møde som de fleste møder i julemandens kane jo må gøre, men magien bliver hængende i luften længe efter. Aftenen har fået et løft.

Sener på aftenen kommer en ung pige og en ung dreng 15 - 16 op imod mig. Sjovt nok er denne pige også køn og med stort rødbrunt krøllet hår. men alligevel på en meget anden måde. Hende her er dressed-op med faundation og makeup og sort jakke og hvad der nu hører til at ligene en succes i den alder. Fyren ser mere afslappet og almindelig ud. Da de kommer sammen og uden øvrige venner eller familie antager jeg at de er kærester og siger. "Nå.. er i på kæreste tur". Pigen fniser stort og siger "Neeeej". Nå hvad er der så på spil her? Hvad er den indre sammenhæng i denne konstellation? Det spørger jeg om og for at vide at drengens far og pigens mor er kærester og lige nu sidder og fletter finger på en restaurant og at de to unge så er gået på tivoli tur sammen. Det forklare den meget specielle sprøde stemning jeg kan fornemme imellem de to. En lille snært af noget flirterri, en del pjat, en del forlegenhed, en del familieret fælleskab, en del sympati men også en stor del "kunstig sammenbragthed" samt noget voksenhed som møder noget barnlighed. Det ville i sig selv nok have være en bemærkelsesværdig oplevelse i kanen, men den kommer til at stå yderligere frem fordi de to unge mennesker slet ikke har travlt med at komme ud af kanen. Der er ingen kø så jeg behøver ikke hælde dem ud og de virker som om de af en eller andet grund finder noget rart eller trykhedsskabende ved at være her også selvom der opstår nogle pauser hvor vi ikke rigtigt ved hvad vi skal snakke om. I hvert fald gør de ikke tegne til at ville forlade kanen. De sidder overfor hinanden i kanen og svinger med benene så de rammer hinandens fødder i en blanding af leg og forlegenhed et træk som hører børn til og samtidig er de af en modenhed hvor de godt kunne have et "voksen parforhold". Til sidst kommer der nogle andre børn og jeg er nød til at sende dem vider. Det var et meget interessant og rørende besøg jeg der havde.